Christiansgade 25, 2. th
8000 Århus C, Denmark
Tel: (+45) 86 20 22 11
Fax: (+45) 86 18 19 79
 
 
Tilbage til start
Om violinbygger Jens Stenz
Om værkstedet
Om forretningen
Nybygning af strygeinstrumenter
Forsikring af strygeinstrumenter
Privat instrumentsamling
Adresse, åbningstider og kort
 
 

Instrumentpleje

Hvis Deres strygeinstrument skal fungere optimalt og holde værdien mange år frem i tiden, er det vigtigt at De passer godt på det. En dag vil instrumentet fortælle kommende generationer hvor godt - eller dårligt - De har behandlet det.

Nedenfor kan De læse nogle gode råd om pleje af strygeinstrumenter:

1: Gå altid til en professionelt uddannet violinbygger, når Deres instrument trænger til eftersyn eller reparation. Forkert behandling eller ukyndig reparation kan påføre instrumentet uoprettelige skader.

2: Tør altid instrumentet af efter endt brug. Anvend et blødt stykke stof. Brug aldrig aggressive rensevæsker eller stof som sliber eller slider på lakken. Strygeinstrumenter er forskellige og kræver kyndig behandling. En professionelt uddannet violinbygger rådgiver gerne om rensning og vedligeholdelse.

3: Opbevar altid instrumentet og buen i et solidt og sikkert etui når de ikke er i brug. Herved kan mange ulykker undgås.

4: Instrumentets klang forringes væsentligt når strengene er slidt ned og bliver falske. Skift derfor strengene i god tid. Violinbyggeren rådgiver gerne med hensyn til hvilke strengetype der passer bedst til Deres instrument.

5: Husk at få skiftet buehårene når de bliver slidte. Brug en god harpiks, - men brug ikke for meget. Buestokken bør holdes ren for harpiksstøv. Violinbyggeren rådgiver gerne omkring valg af harpiks.

6: Hvert strygeinstrument kræver sin helt specielt tilpassede stol og stemmestok. Gribebrættet skal være jævnt og have rigtig kurve og overflade. Stemmeskruerne skal passe perfekt og glide jævnt. Tilpasning/justering af gribebræt, stol og stemmestok er violinbyggerarbejde og skal udføres af en professionelt uddannet violinbygger.

7: Vær opmærksom på temperaturskifte og fugtighed/tørke. Strygeinstrumenter er følsomme overfor ændringer og klangen påvirkes ofte ved sådanne ændringer.

8: For at forebygge skader, er det klogt at få instrumentet efterset en gang årligt. Ved et eftersyn kan det hurtigt konstateres, om der er større skader eller udgifter på vej.